Dankort  Visa  MastercardMobilePayGLS  Viabill
KurvTotal: 0,00 DKK
0
Vis kurv
  • USP - Unik fordelKundeservice året rundt 8-18
  • USP - Unik fordelGodkendt våbenhandler af Politi, PAC
  • USP - Unik fordelKontrolleret og godkendt af e-mærket

Luftgevær - Gasdrevet

Et gasdrevet luftgevær fungerer i princippet på samme måde, som et luftgevær med fjederkammer - kompressionen foregår blot omvendt. Det der er fordelen ved et gasdrevet gevær, er, at du presser luften sammen i kammeret, når du lader geværet. På denne måde er luften allerede komprimeret, når du er klar til at skyde.

Læs mere om et gasdrevet luftgevær under produkterne.
 

Hvad kræver det for at komme i gang?

Det kræver egentlig ikke særlig meget at komme i gang med at skyde med et luftgevær med gasstempel. Du skal som det første finde ud, hvilken form for lademekanisme dit luftgevær skal have. Her kan du vælge mellem flere forskellige muligheder. Det første er et, hvor du knækker selve løbet. Det næste har et fast løb, hvor du knækker en særlig ladestang, som enten sidder under løbet (under lever), på siden af løbet (side lever), eller over løbet (over lever).

​Du skal selvfølgelig også bruge ammunition til dit luftgevær, og her anbefaler vi, at du køber nogle mellemtunge eller tunge hagl, så du får en mere jævn kuglebane. Skyder du med de nyere og lette aluminiumshagl, vil du opleve, at du ikke rammer dit mål særlig godt, hvis dit luftgevær har en høj mundingshastighed.

Hvordan fungerer denne type luftgevær?

Luftgeværet fungerer således, at du enten knækker løbet eller ladestangen, hvorved luften i kammeret komprimeres. Herefter kan du lægge haglet i løbet, og efterfølgende føre løbet eller ladestangen tilbage på plads. Du er nu klar til at affyre dit skud. Når du affyrer geværet udvider luften sig til sit normale stadie, og herved sendes haglet ud af løbet.

Nogen vil påstå, at dette luftgevær er meget tæt på at føles, som du skyder med en rigtig riffel.

Hvad skal du undgå?

Noget andet som du ALDRIG må gøre, er, at affyre dit luftgevær, mens løbet er knækket. Gør du det, vil du opleve, at løbet efterfølgende bøjer opad som en ”banan”. Denne type skade er aldrig dækket af hverken garantien eller reklamationsretten, så det skal du være meget påpasselig med.

Undgå at bruge de nye stålhagl med plastikskørt, da disse hagl aflejrer plastik i løbet, ligesom stålhaglene ødelægger riflingen i løbet.